
Polten er fundamentet for soens produktive liv, og fodringen i opvæksten afgør, om hun får den rette tilvækst og det rygspæk, der skal bære hende gennem mange kuld. For hurtig vækst øger risikoen for benproblemer og tidlig udsætning, mens for lidt foder forsinker brunst og kønsmodning. Forskning viser, at polte med styret tilvækst har markant højere overlevelse frem til fjerde kuld – op mod 12 procentpoint – og dermed flere fravænnede grise pr. indsat polt. Udfordringen har hidtil været, at restriktiv og faseopdelt fodring er svær at gennemføre i gruppestier, hvor de stærkeste polte æder mest.
Vores nye poltestation løser det: Hver polt genkendes via RFID-øremærke og fodres individuelt efter blanding og mængde. Stationen har to foderdoserer, så du kan køre f.eks. en polte- og en drægtighedsblanding, og et faseopdelt skifte mellem blandingerne kan tilvælges. I kombination med OmniFeed bliver styringen fuldautomatisk: Huldet måles løbende, og den polt, der ligger over eller under huldkurven, får automatisk justeret sin ration eller skiftes til drægtighedsblandingen – uden at du skal vurdere og justere manuelt. Vi anbefaler maksimalt 12 polte fra 40-160 kg pr. sti, så hver polt får ro og tid til sin daglige ration. Stationen tilpasses dyrenes størrelse og er udført i rustfrit stål A2.
Se stationen på Agromek den 24.-27. november 2026 på stand J7384.